|
Dansk navn:
-
Biologi:
Overvintrer som imago. Én muligvis
to generationer om året. Føden består af såvel plantekost som dyrisk
kost. En livlig og flyvevillig art.
Levested:
Findes primært på skyggede eller halvskyggede områder langs med
skovveje. Ikke så strengt bundet til en enkelt vært, som de fleste
andre arter i slægten. Kan træffes på en række af hårede urter,
bl.a. dagpragtstjerne, skov-galtetand og steffensurt. Arten
er kendt for at optræde i urbane områder og i væksthuse.
Udbredelse:
Meldt fra Bornholm som ny for Danmark i 2008 (L. Skipper). Her blev
den fundet på fem lokaliteter spredt langs med vest- og nordkysten
og må betragtes som stedvis ret almindelig på øen. En gennemgang af
billeder fra Nærum, taget af Ruth Ahlburg, ligeledes i 2008,
afslørede, at arten også forekommer i Nordsjælland. Ydermere er den
i 2008 meldt fra et par fynske lokaliteter: (Buhl, 2008). Vil
sikkert vise sig at være noget mere udbredt, bl.a. i haver i byer.
Flyvetid:
Det er endnu uvist,
hvornår denne art er på vingerne i Danmark, bl.a. pga. uvished om,
hvorvidt den optræder i to generationer i gode år som i Tyskland.
Indtil videre er den registreret i ultimo juni, juli og primo
september.
|