|
Fænologi er læren om de periodiske
forandringer i organismers livsytringer - om organismernes reaktioner på
årstidsvariation og klimatiske ændringer i det miljø de lever i.
Overvintring
Langt den største del af de 208 danske arter
af blomstertæger overvintrer som æg. Kun ca. 27 arter eller godt 12,5 %
overvintrer i imagostadiet.
|
Arter der
overvintrer som imago |
|
Agnocoris rubicundus |
Monalochoris filicis |
|
Charagochilus gyllenhali |
Notostira elongata** |
|
Deraeocoris lutescens |
Notostira erratica** |
|
Deraeocoris punctulatus |
Orthops basalis |
|
Dicyphus
errans |
Orthops campestris |
|
Dicyphus globulifer |
Orthops kalmii |
|
Dicyphus pallicornis |
Pinalitus atomarius |
|
Dicyphus stachydis |
Pinalitus cervinus*** |
|
Liocoris tripustulatus |
Stenodema calcaratum |
|
Lygus gemellatus |
Stenodema holsatum |
|
Lygus maritimus |
Stenodema laevigatum |
|
Lygus pratensis* |
Stenodema trispinosum |
|
Lygus rugulipennis |
Stenodema virens |
|
Lygus wagneri |
|
Hos visse af arterne er forholdene dog lidt mere
brogede:
|
 |
**Hos de to
danske arter i slægten Notostira, er det kun hunnerne, der overvintrer som
imago. Her
Notostira elongata, til venstre en hannymfe til højre en voksen hun |
 |
|
|
***Fænologien for
Pinalitus cervinus
i Danmark
er endnu ikke afklaret. Det er med andre ord usikkert, hvorvidt den overvintrer
som æg eller imago eller hvorvidt der er tale om en eller to generationer.
Klimaet er en afgørende faktor og klimaforandringer vil kunne forskyde
forholdene i den ene eller den anden retning |
|
Macrolophus pygmaeus overvintrer som den eneste danske blomstertæge i nymfestadiet. Den kan dog
sandsynligvis også overvintre i ægstadiet
|
 |
Alle arter, der overvintrer som imago, kan i
teorien findes i hele vinterhalvåret. Mange arter overvintrer i mos og løv. Nogle
arter kan med lidt held findes om vinteren på deres værtsplanter.
Flere arter overvintrer på nåletræer og især blandt disse kan aktive
individer træffes på varme vinterdage, men
først på varme dage i marts eller april kommer de på vingerne for alvor.
|
Kortvinget form |
Dicyphus pallicornis kan om
vinteren findes i visne
frugtstandere af værtsplanten Fingerbøl (Digitalis). |
Langvinget form |
Langt hovedparten af arterne i de øvrige
tægefamilier
overvintrer som imago, heriblandt bredtæger og frøtæger. De voksne ses oftest og
i størst antal om foråret og igen i en ny generation i sensommeren. I
højsommeren ser man til gengæld ikke så meget til dem. I denne periode er
blomstertægerne totalt dominerende.
Flyvetider
Blandt de arter, der overvintrer som æg,
dukker de første voksne individer op i løbet af maj, men kun få arter er dog så
tidligt på færde. Langt de fleste arter optræder først som imago i perioden fra slutningen
af juni til et stykke ind i august. Æggene lægges typisk i løbet af sommeren eller
efteråret og klækker altså først trekvart år senere!
|
 |
Harpocera thoracica er en af de arter, der først når imagostadiet.
Allerede i slutningen af maj er den på vingerne
Pantilius tunicatus er derimod en af seneste. Først i løbet af
august dukker den op. Til gengæld kan den træffes til langt hen på efteråret |
 |
|
 |
Se en
oversigt over flyvetider for samtlige danske arter |
Nogle arter flyver kun i en kortere periode, mens
andre ses hen over det meste af sommeren. På egetræer, der er den mest populære
værtsplante, ses en succession af arter i løbet af sommeren. De første arter
er fremme allerede når egen blomstrer i maj og de bliver afløst af
andre arter efterhånden som sommeren skrider frem.
|
Størsteparten af de arter, der overvintrer som imago kan ses det meste af
sommerhalvåret. Her
Pinalitus atomarius (tv)
Andre,
bl.a.
Acetropis gimmerthali
(th), træffes derimod ofte kun som voksen nogle få uger |
 |
 |
|
Nogle få arter af blomstertæger har to
generationer om året i Danmark, det gælder f.eks.
Chlamydatus pullus og
sandsynligvis også de to andre danske arter i slægten |
 |
Blandt de arter, der har to
generationer om året er billedet ofte broget. Nogle arter optræder kun
med to generationer i gunstige år, andre optræder med én generation
visse steder i Nord- og Mellemeuropa og med to generationer andre
steder.
For flere arters vedkommende er vores viden stadig meget mangelfuld.
|
