Fjender

Blomstertægernes fjender udgøres hovedsageligt af småfugle samt insekter og andre smådyr, heriblandt arter fra egne rækker, da flere rovlevende blomstertæger udsuger nymfer og æg af andre blomstertæger.

Et individ af Plagiognathus arbustorum fanget af rød skovmyre

Et eksemplar af Plagiognathus chrysanthemi fanget af en krabbeedderkop

En nymfe af Stenotus binotatus udsuges af en rovtæge

Her er en Grøn bredtæge (Palomena prasina), blevet offer for en korsedderkop

Blomstertæger er hyppigt ofre for parasitter, heriblandt hvepse af familien Braconidae. Disse hvepse lægger et æg i bagkroppen på ofret, der snart klækker og bliver til en larve, der tager for sig af retterne. Larven kan snildt nå en størrelse på op imod halvdelen af bagkroppen og det kan ses, hvordan kroppen buler ud, når dyret bevæger sig og smæsker sig i tægens bagkrop. På et tidspunkt gnaver larven hul i bagkroppen og forlader værten, hvorefter den spinder en kokon og forpupper sig. Forbavsende nok overlever tægen af og til denne noget makabre hændelse. Forplantningen er der dog som regel sat en stopper for, da kønsorganerne ofte bliver misdannede.

Se flere eksempler på nymfer, der er angrebet af parasitter (tv) Voksent eksemplar af Neolygus contaminatus udsat for parasitisme (th)

Hævnen er sød ! En nymfe af Blepharidopterus diaphanus udsuger en parasitisk larve, der har spundet en kokon efter den har forladt en artsfælle til blomstertægenymfen

Blomstertæger og mange andre smådyr er ofte værter for blodsugende mider. Her Malacocoris chlorizans (tv) og Stenodema laevigata (th)

Her ses en nymfe af Stenotus binotatus, der er voldsomt angrebet af blodmider.

En nymfe af tandet birketæge (Elasmucha fieberi) er blevet offer for en parasit - en snylteflue (Tachinidae), der har lagt et æg på bagkroppen

Et individ af Lygocoris pabulinus angrebet af en svamp ? ©Ruth Ahlburg

Forsvar

Blomstertæger er hurtige og aktive dyr, hvilket gør dem til en langt mere krævende fødekilde end f.eks bladlus, der typisk stavrer vakkelvornt afsted og er lette ofre.

Mange tæger benytter sig af kemisk forsvar i form af et ildelugtende sekret, der udskilles fra stinkkirtlerne på undersiden. Det kendes især fra bredtægerne, der også polulært kaldes stinktæger. Lugten er meget karakteristisk og kan være ret kraftig. Får man blot en enkelt stinktæge i nettet, erfarer man det ofte ud fra lugten før man får øje på dyret. Mange blomstertæger benytter sig også, om end i mindre grad, af denne form for forsvar.

Også mange andre smådyr udskiller ildelugtende sekreter som værn mod fjender, det gælder f.eks. arter af løbebiller, tusindben, mejere og guldøjer.