|
Langt de fleste arter af blomstertæger er phytofage, dvs.
de ernærer sig
af planter eller rettere plantesaft, da de kun kan optage
flydende føde. Mange forskellige dele af værtsplanterne udsuges vha. sugesnabelen: blomsterknopper, frugtknuder, frugter, frø
(især
umodne), blade og stilke. Nogle arter er mere specialiserede end andre.
|
 |
Nogle arter er strengt monofage - de optræder kun på en enkelt vært, som
f.eks.
Brachyarthrum
limitatum (tv), der kun lever på bævreasp
Andre
er polyfage og kan ernære sig af en kortere eller længere række af forskellige
plantearter. Det gælder ikke mindst
Lygus
rugulipennis (th), der er registreret sugende på
387 plantearter fordelt på 57 familier! |
 |
En del arter supplerer plantekosten med
dyrisk føde i form af diverse smådyr. Bladlus hører til de mest foretrukne
fødeemner, men også bladlopper, mider, skjoldlus, nymfer af cikader og andre
blomstertæger samt insektæg tages hyppigt. Også "ådsler" af smådyr tages af og
til.
Bladlusenes
sukkerholdige afføring, honningdug, er også et yndet fødeemne og
tages af flere arter.
|
Uanset om
føden udgøres af planter eller smådyr benyttes sugesnabelen til først at sprøjte
opløsningsvæske ind i fødeemnet, derefter at udsuge den flydende væske. Her en
nymfe af
Caolcoris
roseomaculatus |
 |
Nogle få arter er udelukkende zoophage, bl.a. arterne i slægten Deraeocoris, og lever
udelukkende af dyrisk føde.
Hos en del arter er der
forskel på, hvad nymferne og de voksne insekter spiser. Typisk lever
de voksne dyr i højere grad end nymferne af dyrisk føde.
Vores viden om
blomstertægernes føde er stadig temmelig begrænset og der kan også
være lokale forskelle, så man kan ikke umiddelbart regne med, at
danske dyr har de samme præferencer som dyr i vores nabolande.
Blomstertæger som skadedyr
Visse arter kan optræde som skadedyr i bl.a.
frugtplantager, i køkkenhaver og på marker.
 |
Adelphocoris lineolatus er indslæbt til
USA, hvor den udgør et stort problem, da den optræder som skadedyr på lucernemarker under navnet Alfalfa-bug |
|
