|
Med den digitale revolution er der åbnet op for nye muligheder for at
fotografere insekter og andre smådyr. Selv billige "idiotkameraer" er efterhånden forsynet med
ganske glimrende makrofunktioner, der gør det muligt at tage billeder af dyr
ned til få millimeters størrelse.
Til videnskabeligt brug kan indsamling af dyr ikke helt undgås, men i mange
tilfælde kan fotos af let kendelige arter dog erstatte indsamlinger.
Fotos har den fordel, at former og farver
bevares. Nogle farver bevares ganske godt hos tørrede dyr, mens andre, især de
grønne falmer og efterlader en kedelig orangebrun nuance.
Billeder kan også bruges til at beskrive habitater, værtsplanter, adfærd og
meget andet.
 |
Mange
arter af blomstertæger er ret små, ikke mindst nymferne, som denne nymfe af
Monalocoris filicis, der er under to mm. Det stiller store krav til
fotoudstyret og giver problemer med dybdeskarpheden
|
|
Især hvis man
vil beskæftige sig med nymferne, er det svært at komme uden om fotografering, da
nymfer ofte har et meget skrøbeligt hudskelet og præparerede
dyr let kommer til at ligne indskrumpede mumier.
Dyrene på
de to billeder til højre er samme art
(Leptopterna ferrugata) |
 |
 |
|
 |
Hovedparten af billederne på fotoplancherne på denne hjemmeside er baseret på "studie"-fotos.
Typisk er dyrene, såvel voksne insekter som nymfer, holdt i små plastbokse med
dele af
værtsplanten.
Ved at
holde nymferne i disse små terrarier indtil forvandlingen finder sted, kan en
sikker artsbestemmelse opnåes. Meget få billeder og meget lidt litteratur er
tilgængeligt om nymfer af blomstertæger |
|