![]() |
||||||||
| Indsamling | ||||||||
|
|
||||||||
|
Langt den overvejende del af blomstertægearterne indsamles lettest ved ketsning i græs- og urtevegetation eller ved at banke på træer og buske. Enkelte arter er dog fortrinsvis jordlevende og skal eftersøges på jorden mellem planter eller i løv, mos eller lign.
Det vigtigste redskab er et slagnet, der bruges til at ketsje i vegetationen. Nettet kan også bruges sammen med en kraftig træpind i forbindelse med nedbankning af arter, der lever på træer og buske. Det her afbildede net kan skilles ad; stangen kan skrues af og netposen foldes sammen, så det let kan ligge i en lille rygsæk. Netposen bør være kraftig bomuldslærred el.lign. Et sommerfuglenet holder ikke længe, da det grovmaskede net konstant vil hænge fast i vegetationen. Hvis dyrene skal indsamles, er filmdåser ganske velegnede. De kan ofte fås
(endnu!) ved henvendelse til den lokale fotoforretning. En "sut" bestående af en
plastikslange, der benyttes som sugerør, forsynet med et filter af et stykke
tyndt stof, så man ikke
inhalerer insekterne (!) er den bedste måde at indsamle de skrøbelige dyr på, der
efterfølgende pustes ned i filmdåserne. Skal dyrene aflives gøres det bedst ved
at komme dem
i fryseren efter hjemkomsten. Alternativt kan de aflives i felten ved at man
placerer et stykke toiletpapir vædet med eddikeæter eller almindeligt
husholdningssprit i dåsen. Dåserne bør forsynes med dato og lokalitet som minimum, og kan evt. suppleres med informationer om værtsplante, biotop, antal observerede dyr m.v. Hvis indsamlede dyr ligger adskillige dage i stuetemperatur i tillukkede beholdere, bliver de ofte mere eller mindre sorte og der kan let gå svamp i dem. En anden fangstmetode, som primært sommerfuglesamlere benytter sig af, er lyslokning. Mange blomstertæger lader sig lokke til kunstige lyskilder, især på lune sommeraftener.
|