|
Oversigt over arter af
blomstertæger tilføjet den danske liste siden den sidste samlede
oversigt (Andersen & Gaun 1974).
For en oversigt over arter, der findes i et eller flere af vore
nabolande, hvoraf flere kunne tænkes at forekomme i Danmark
eller dukke op i nær fremtid, se
Potentielle
arter.
 |
Dichrooscytus gustavi.
Fundet som ny for Danmark i 2010, hvor et enkelt eksemplar blev
fundet i Mindeparken, Århus (EJ) (L. Skipper). Bør eftersøges i
parker, på kirkegårde og lignende steder, hvor der findes soleksponerede bevoksninger af især ædelcypres. Sandsynligvis en
art, vi vil se meget mere til i de kommende år. |
|
Adelphocoris ticiniensis. Først erkendt som dansk art i 2009, på grundlag af et fund
fra Urup Dam (F) (B.K. Steffensen) men samlingerne på Naturhistorisk Museum,
Århus, har vist sig at rumme et par eksemplarer taget ved hhv. Ølene
(B) i 1971 (C.F. Jensen) og Ulvshale (LFM) i 2005 (R.
Bygebjerg).Desuden indgår et eksemplar fra 1996 i O. Buhl's samling, taget ved
Storelung (F).
I 2009 og 2010 er arten fundet flere steder, spredt i
landet, heriblandt følgende: Eremitagesletten (NEZ), 2009 (L.
Skipper); Præstesø, Værløse (NEZ), 2010 (O. Bidstrup); Fanefjord og
Ulvshale (LFM), 2010 (L. Skipper); Langemose, Måle (F), 2010 (B.K.
Steffensen) og Uldrup Bakker (EJ), 2010 (L. Skipper). |

|
|
Art |
Første fund |
Finder |
Kommentar |
|
Dichrooscytus gustavi |
2010 |
L.
Skipper |
Se teksten ovenfor |
|
Tupiocoris rhododendri |
2009 |
B.K. Stephensen |
Fundet som ny for
Danmark i 2009, ved Fruens Bøge, Odense (F). Sandsynligvis
en art, der vil etablere sig mange steder i løbet af de kommende år.
Arten er indslæbt fra USA til Europa, hvor den første gang blev
truffet i England i 1971. I de seneste år har den imidlertid spredt
sig hastigt i Nordvesteuropa. I 2010 fundet på tre lokaliteter i
Østjylland (EJ): Vejlefjordcentret, Forstbotanisk Have, Århus og
Mindeparken, Århus. |
|
Psallus assimilis |
2009 |
L.
Skipper |
Skønt arten endnu
ikke er 100% verificeret, er den medtaget på hjemmesiden.Fundet på
et par lokaliteter i 2009: Eskelund, Århus (EJ) og
Vintersbølle Skov (SZ). Yderligere et par fund er
sandsynligvis gjort i 2010, men samtlige fund afventer endelig
afklaring. |
|
Megacoelum beckeri |
2008 |
L.
Skipper |
Fundet som ny for Danmark på
Bornholm i juli 2008, hvor den blev fundet på i alt fire
lokaliteter, på soleksponerede fyrretræer. Arten kunne
forventes at dukke op i Danmark, da den findes både i
Nordtyskland og det sydlige Sverige |
|
Dicyphus errans |
2008 |
L.
Skipper |
Lige som ovenstående fundet på Bornholm i juli 2008 og meldt
som ny for Danmark. Den blev fundet adskillige steder spredt
på øen og må regnes som temmelig almindelig. Ligeledes
forventelig, da den er kendt fra såvel Nordtyskland som
Sydsverige. En gennemgang af billedmateriale fra
Nordsjælland har desuden afsløret, at arten også
forekommer her og sidst (september 2008) er den fundet på et
par lokaliteter omkring Odense. |
|
Campylomma annulicorne |
2007 |
L.
Skipper |
Fundet som ny for Danmark i 2007, hvor et enkelt individ
blev fundet på en stor smalbladet pil på Bognæs, Roskilde
(NEZ). Er siden fundet flere steder, bl.a. i Østjylland.
Heriblandt en bestand ved Eskelund, Århus (EJ), 2010, der
talte flere tusinde individer. Sandsynligvis en art, vi vil
se meget mere til i de kommende år. |
|
Deraeocoris flavilinea |
2006 |
L.
Skipper |
Første fund i Kasted Mose (EJ) i 2006. Fundet
adskillige steder i Danmark i 2007-2010 - primært i den sydlige del af
landet |
|
Adephocoris ticinensis |
1996 |
O. Buhl |
Se teksten ovenfor |
|
Campylomma verbasci |
1996 |
O. Buhl |
Først erkendt som
dansk art i 2009, på grundlag af indsamlinger/fotos fra
1996, 2007 og 2008. Indtil videre kun
kendt fra tre danske fund, hhv. Stige ved Odense (F), 1996; Guldborg (LFM), 2007 og Måle
(F), 2008. |
|
Amblytylus delicatus |
1983 |
H.T.
Schmidt |
Kun
kendt fra tre fund i Midtjylland, hhv. Ø Bakker (EJ), 1983; Løvel Bro (EJ), 1984
og Hvidbjerg v. Fredericia (EJ), 2009. |
|
Apolygus rhamnicola |
1982 |
H.T.
Schmidt |
Fundet på to lokaliteter i 1982, hhv. Kielstrup Sø (EJ) og Draved
(SJ). I 2007-2010 fundet på en håndfuld
lokaliteter spredt i landet. |
|
Salicarus roseri |
1978 |
H.T.
Schmidt |
De
første fund er fra Vester Skerninge (F), 1978 og fra
Hostrup Sø (SJ), 1979. Fundet på adskillige lokaliteter i
2007-2010, primært i den sydlige del af landet, hvor den nu
tilsyneladende er ret udbredt. |
|
Orthotylus rubidus |
1976 |
S.
Gaun |
Indtil videre kun kendt fra enkelte danske fund, hhv. Skagen
(NEJ),
1976 og Tvismark, Rømø (SJ), 1979 og 2010 samt Rømødæmningen
(SJ) 2010. |
|
Capsus pilifer |
1968 |
S.
Gaun |
Meldt som ny for landet på grundlag af fund fra 1977, men
indsamlet upåagtet af 9 år tidligere.
Er nu kendt fra adskillige lokaliteter, men indtil videre
kun i Jylland. |
|
Orthotylus adenocarpi |
1913 |
O. Jacobsen |
Først
erkendt som dansk art i 1970'erne på grundlag af
indsamlinger i Sønderjylland i 1976 og 1977. Ved en
efterfølgende gennemgang af samlingerne i København, blev
der imidlertid fundet 4 individer taget ved Vejle (EJ) i 1913.
Er nu almindelig flere steder i landet. |
|
Strongylocoris steganoides |
- |
- |
Tidligere betragtet som en form af
S. leucocephalus,
men nu ophøjet til selvstændig art. Tilsyneladende mere
almindelig end
S. leucocephalus. |
To arter, der tidligere blev
betragtet som selvstændige arter er reduceret til former, hhv.
Monosynamma nigritula (nu
Monosynamma bohemanni Syn) og
Orthocephalus ferrarii (nu Orthocephalus saltator Syn.).
|