![]() |
||||||
| Trusler | ||||||
|
|
||||||
|
Som gruppe betragtet trives blomstertægerne bedre med eutrofiering, tilgroning og den generelle forarmning af naturen end de fleste andre tæger, da rigtig mange arter foretrækker frodige, næringsrige områder. Ydermere er mange arter værtsspecifkke på udbredte og almindelige træer og urter. Men naturligvis er der også arter, der ikke har det godt i det moderne Danmark. Det gælder især arter, der lever på heder, overdrev, enge og andre naturtyper, der er hårdt trængt. Se mere i afsnittet Status. At tingenes tilstand hurtig kan ændre sig stod klart i 2008, hvor en meget stor procentdel af Danmarks brakarealer kom under plov - en katastrofe for en lang række arter. Klimaforandringerne vil utvivlsomt føre til indvandring af nye arter, men vil også kunne påvirke flere arter i negativ retning, f.eks. arter med nordøstlig udbredelse.
|