 |
||||||||||
| Udbredelsesmønstre | ||||||||||
|
|
||||||||||
|
Hovedparten af de
danske
blomstertæger
har en hovedudbredelse, der inkluderer det europæiske løvskovsområde,
herunder Nordtyskland, Danmark og Sydsverige - eller større dele af
Europa og Asien. En del af de danske arter lever på grænsen af deres udbredelsesområde og kan groft inddeles i nedenstående typer. For hver type er angivet en række eksempler og angivelser af, hvor i landet de primært kan findes. Eksemplerne er gengivet fra Andersen & Gaun, 1974. Arter med sydvestlig udbredelse Atlantiske arter samt arter med vestlig udbredelse i Danmark. Typisk kystdyr, der først og fremmest optræder langs med den jyske vestkyst eller med større udbredelse i den vestlige del af landet.
Arter med syd- eller sydøstlig udbredelse Primært sydlige, varmeelskende arter med typisk forekomst ved syd- og østvendte kyster eller med større udbredelse i den sydlige og østlige del af landet
Arter med nordøstlig udbredelse Typisk arter med hovedudbredelse i Skandinavien, Nordrusland samt Sibirien. Optræder langs med kysterne og pletvist inde i landet, bl.a. i midtjyske moseområder.
Arter med boreo-alpin eller boreo-montan udbredelse Hertil hører arter, hvis udbredelse er todelt med forekomster i hhv. Nord- og Centraleuropas bjergegne.
Referencer
|
